Registrer digSkridt 1 af 4

Bliv medlem af Fjord Club

Vores måde at sætte pris på, at du rejser med Fjord Line. Udfyld formularen for at blive medlem.

* Gyldigt Mobil nummer er påkrævet
Ex. +45 900 00 000 eller +45 70 00 00 00

Gammel kunstskat stævner atter ud-bilde

Antal stemmer:

Gammel kunstskat stævner atter ud

Efter mere end 40 år på et lager ser Per Krohgs maleri “Drømmenes Reiser” atter dagens lys.

Af Ina-Cristine Helljesen

“Drømmenes Reiser” blev malet specifikt til MS Bergensfjord, flagskibet i Den Norske Amerikalinie, som besejlede Atlanterhavet fra 1956 til 1971. Igennem alle disse år prydede maleriet en væg i restauranten på turistklasse. Da skibet blev taget ud af drift, endte kunstværket på lager. I en fantastisk opblomstring har maleriet nu fået lov at pryde Fjord Lines nyeste cruisefærge, som også bærer navnet MS Bergensfjord.

“Vi synes, det er enormt sjovt at få lov at bringe ét skibs historie videre på et andet med samme navn,” siger Fjord Lines salgs- og marketingdirektør Eva S. Mellgren.

Foråret 2012

Mellgren fik tildelt opgaven med at besigtige ”Drømmenes Reiser” for at se, om det ville kunne bruges på en væg på den nye cruisefærge. Det blev taget ud af lageret i Egersund og rullet ud for første gang i årtier.

“Det er nu blevet renset og restaureret, og det ser fantastisk ud på Dæk 10,” siger Mellgren om værket, som måler næsten 4 x 7 meter og vækker følelser, der er forbundet med det at rejse.

Ansvaret for restaureringen har ligget hos kunstrådgiver Tone Dalen.

Det tog flere måneder at fjerne snavs og pletter og på anden vis konservere maleriet. En ny ramme skjuler de gamle ophæng.

“Alderen og tiden på lager taget i betragtning var der forbavsende få skader på det,” siger Dalen.

Maleriets gode stand skyldes sandsynligvis en kombination af Krohgs grundige maleteknik, og at kanvasset er af høj kvalitet, forklarer hun.

IMG_4293[1]_500

Fjord Line anskaffede sig

“Drømmenes Reiser”, fordi det er Teigen-familien – rederiets største aktionær – som har taget vare på kunstskatten. Familien ejede MS Bergensfjord i syv år i 1970’erne, efter at fartøjet var taget ud af drift på atlantoverfarten. Ifølge Dalen er det svært at få et maleri, der er lavet til én specifik placering, til at passe ind et andet sted.

“Trappen på den nye cruisefærge blev bygget, så der blev plads til billedet,” siger Dalen.

nalbi3_500

Ud over at male “Drømmenes Reiser”

har Per Krohg udsmykket adskillige offentlige bygninger med store freskomalerier, heriblandt FN’s Sikkerhedsråds mødelokale i FN-bygningen i New York samt Oslos Rådhus.

“Han var en af datidens fremmeste kunstnere og en kunstner, som var aktiv på mange områder.”

Dalen håber, at de rejsende vil tage sig tid til at betragte og udforske ”Drømmenes Reiser”, mens de er om bord på den nye cruisefærge.

“Det er en fantastisk historisk seværdighed med en smuk ny placering. Det er noget helt særligt, at en del af vores kunst- og kulturhistorie fra 1950’erne endnu engang bliver tilgængelig for rejsende,” siger Dalen.

Per Krohg (1889-1965)

  • Søn af kunstnerne Oda og Christian Krohg.
  • Voksede op i Paris.
  • Var i lære hos den berømte franske maler Henri Matisse. Tidligt i karrieren blev han kendt som avistegner.
  • Senere i livet arbejdede han som professor og senere direktør for Statens Kunstakademi.
sy212058_1140