Registrer digSkridt 1 af 4

Bliv medlem af Fjord Club

Vores måde at sætte pris på, at du rejser med Fjord Line. Udfyld formularen for at blive medlem.

* Gyldigt Mobil nummer er påkrævet
Ex. +45 900 00 000 eller +45 70 00 00 00

Telemark om vinteren-bilde

Der er garanti for sne i Telemark. Foto Christopher Hagelund/VisitNorway.com

Antal stemmer:

Telemark om vinteren

Fjorde om vinteren? Afgjort. Men Telemark? Ja, især om vinteren! Stedet er ikke blot norsk skiløbs vugge, det er også det skisportsområde i Norge, der er tættest på.

Forfatter: Zbigniew Karlic / “Zew Północy” (Norden kalder) – det skandinaviske magasin

Navnet ”Telemark” forbindes af de fleste med den karakteristiske måde, skihoppere lander på. Det er det helt rigtige at forbinde ordet med, for denne teknik blev udviklet netop her – i det sydlige Norge. Den blev alment udbredt i slutningen af det 19. århundrede af en gruppe vintersportstilhængere fra Morgedal-området. Hvad er der så særligt ved teknikken?

Takket være nogle nye, specielle skibindinger, som gør det muligt for skiløberen at løfte hælen, får man større bevægelsesfrihed, deraf den karakteristiske knælende position. Telemark bredte sig hurtigt som en skiløbsteknik, der især er anvendelig på de stejle og snefyldte bakker. Men snart kom andre teknikker til, og den norske opfindelse blev kørt ud på et sidespor. Heldigvis har traditionen vundet. Nu om stunder har telemark fået sin renæssance og markedsfører hele området, som er selve norsk skiløbs vugge.

Sondre Norheim blev født i dette område. Han var telemarks opfinder, designer af ski og skibindinger, førsteklasses skihopper og en ivrig fortaler for skiløb. Men hans liv var ikke let – han var en fattig tømrer og boede med sin store familie i en lillebitte hytte. Nordmændene har stor agtelse for ham. Det understreges af det faktum, at inden de Olympiske Vinterlege i 1952 i Oslo og 1994 i Lillehammer blev den olympiske fakkel tændt i Øvrebø – stedet, hvor han er født. Nordheim og andre vintersportspionerers præstationer kan opleves i museet Norsk Skieventyr i Morgedal. Det er en afdeling af Vest-Telemark Museum.

Gaustablikk – for dem, der er til styrtløb

Telemark er en yndet destination for skiferier. De lokale fjelde ligner ikke Alperne, men de er deres lige, hvad angår sneforhold.

Sneen falder først her, og vi kan være helt sikre på, at den bliver her.

Det fortæller Torben Andersen fra turistorganisationen Visit Rauland. Snedækket, som nogle gange ligger helt frem til maj, og det store udvalg af bakker er fordele, som værdsættes af både øvede skiløbere og nybegyndere.

Det højeste fjeld i Telemark, som står dækket af sne det meste af året – Gaustatoppen (1.883 meter over havets overflade) – har en imponerende størrelse. Fra midt i februar kan man nå toppen med en kabelbane, der løber inde i en tunnel. Dette NATO-anlæg, som tidligere var svært bevogtet, blev åbnet for turister i 2010. Udsigten er fantastisk – når vejret er godt, kan man se en sjettedel af Norge fra Gaustatoppen! Der er også en lækkerbisken for off-piste-entusiaster – en sindssyg styrtløbsrute gennem Longefonn eller half pipes med en hældning på 40 grader. Sidstnævnte er kun tilgængelige ifølge skiguide.

Gæster på Telemarks mest berømte skisportssted – Gaustablikk Skisenter – kan nyde udsigten til dette fantastiske fjeld. Anlægget er et af de største af sin slags i Norge. Gæsterne har adgang til 12 skilifte, inklusive 2 stolelifte. Det er værd at nævne, at skiløbere, der besøger Telemark, kan gøre brug af Telemark Superski-programmet.

Telemark in Winter_1
Gaustablikk Skisenter – Gaustatoppen i baggrunden (Foto Ole Kristian Samuelsen / VisitRauland

Et liftkort købt på Gaustablikk Skisenter er også gyldigt på syv andre skisportsanlæg i området. Med ét kort har du adgang til 123 skipister og 54 skilifte – siger Torben Andersen.

Den samlede længde af pisterne i Gaustablikk er 34 kilometer. Den længste af dem er mere end 3,5 kilometer lang. Stedet byder også på eksempelvis en snowboardpark og 80 kilometer fremragende løbestier. Det er standard i Norge, for her løbetræner næsten alle! Der er også en skiskole for både børn og voksne. Måske er det umagen værd at tage nogle timers grundlæggende telemarktræning? Hvad kunne være et bedre sted at lære denne teknik end dens hjemland?

Gaustablikk Skisenter ligger nær Rjukan. Der er også to mindre skisportssteder nær byen – Møsvatn Skipark og Bakkhusjordet. De er hovedsageligt målrettet børn og familieferier. Stedets slogan, som passer til punkt og prikke: ”Vi er altid de første, der får sne!” er et effektivt lokkemiddel til at trække besøgende til Gaustablikk. Hvem vil ikke gerne udnytte det?

Familietid i Rauland, snowboardtid i Vierli

Hvis du planlægger en længere familieferie, er det en god idé at besøge Rauland, der ligger omkring 50 kilometer fra Rjukan. Her er vi i området, der grænser op til Hardangervidda-plateauet – et af de få uberørte områder i Europa. Klimaet her er barskere, fjeldene er mindre, og bakkerne er lettere – ideelt til teenagere og begyndere på ski.

Rauland Skisenter, der ligger her, er et perfekt sted for familier og de, der lige har taget hul på deres oplevelser på ski. Centerets gæster kan gøre brug af 26 bakker af varierende sværhedsgrad med en samlet længde på mere end 20 kilometer, samt adskillige skilifte. Anlægget har også en skiskole, hvor du kan lære telemark. Som tidligere nævnt er familier særligt velkomne i Rauland Skisenter. Anlægget er tilpasset de behov, familier på skiferie har, inklusive børnelifte, legepladser og børnemenuer i restauranter og cafeterier.

Telemark in Winter_6
Rauland Skisenter. Foto Live Skinnes/VisitRauland

Naboanlægget Vierli Skisenter er lige så attraktivt. Det er forbundet med Rauland med en gratis buslinie – skibus. Tilbuddet til alpinskiløbere er mere beskedent her end i Rauland Skisenter (ni pister, fem skilifte), men Vierli byder på noget af en lækkerbisken for tilhængere af en anden skisport, nemlig Vierli Terrengpark.

Det er Norges bedste snowboardpark med landets hurtigste snowboardlift.

Telemark in Winter_7
Vierli Terrengpark. Foto Torben Andersen/VisitRauland

Herudover er der en 750 meter lang piste med hop og ramper til slope style, ligesom der er et trick-område med 20 forskellige konstruktioner. Der er naturligvis også pister til børn og de, der gerne vil prøve snowboard for første gang. En anden fordel ved anlægget er, at det ligger 1.000 meter over havets overflade. Det giver garanti for en meget lang sæson. Det er ikke så underligt, at Vierli Terrengpark adskillige gange har vundet Norwegian Snowboard Awards-afstemningen om at være det bedste anlæg i landet…

Hvad angår spørgsmålet om, hvor I skal bo nær Vierli og Rauland (og også i andre områder af Telemark), kan det anbefales at leje et Novasol-hus. Det er nemt at gøre på firmaets hjemmeside. Begyndelsen af marts er særligt interessant, hvad angår prisen. Det er stadig vinter i Telemark, men priserne… smelter hurtigt.

I vintersolens lys

Telemark om vinteren er meget mere end blot oplevelser på ski. Især Rjukan er fuld af interessante steder. Byen blev grundlagt, da salpeterfabrikken blev bygget i 1907. Salpeter bliver blandt andet brugt til at lave sortkrudt. Fabrikken, der ejes af Norsk Hydro, blev placeret her på grund af adgangen til strøm lavet ved hjælp af de nærliggende elve og vandfald.

I 1934 blev verdens første tungtvandsproduktion grundlagt nær Vemork-kraftværket. Stedet kom til at danne rammen om dramatiske begivenheder under Anden Verdenskrig. For at standse det tyske atomvåbenprojekt, hvor tungt vand fra Rjukan spillede en nøglerolle, tyede de allierede til sabotage. I februar 1943 lykkedes det norske sabotører at sprænge anlægget og tungtvandsforsyningen i luften. Tyskernes drømme om en atombombe blev definitivt skudt i sænk da de allierede indledte deres angreb. Vi kan lære mere om kampene om det tunge vands historie i kraftværket, som er blevet lavet om til et museum.

Grundlæggeren af Rjukan og skaberen af dens industrielle historie var Sam Eyde, ingeniør og medejer af Norsk Hydro. Byen ligger i en smal, dyb dal uden sol. Derfor fik Eyde en idé om at sætte enorme spejle på dalsiderne, der kunne reflektere sollyset og oplyse midten. Det blev nævnt i den lokale presse den 31. oktober 1913. Projektet kunne ikke føres ud i livet dengang, da man manglede den nødvendige teknologi. I stedet blev svævebanen Krossobanen bygget i 1928. Indbyggerne kunne tage med den op på den nærmeste fjeldtop og nyde solstrålerne i en højde af 886 meter.

Men ideen om at bygge solspejle blev ikke droppet – Eydes drøm blev virkelighed præcist 100 år senere. Den 31. oktober 2013 samledes en flok spændte indbyggere på torvet i Rjukan. De ventede på noget, de aldrig før havde oplevet om efteråret og vinteren. Og dér kom lyset! Et område af torvet på 600 m2 blev oplyst af lysstråler reflekteret af tre spejle placeret højt over dalen. Hvert spejl er 17 m2 stort og drives af sol- og vindenergi. Spejlene styres af en maskine, der automatisk følger solens bevægelser.

Telemark in Winter_10
Spejle i Rjukan. Foto Karl Martin Jakobsen

 Takket være spejlene kan indbyggerne selv midt om vinteren nyde 5-6 timers sol om dagen, noget der også er en populær turistattraktion.

Ud over at bringe naturligt lys til byen gjorde solspejlene også Rjukan berømt over hele verden. Nyheden om begivenheden blev bragt i selv de vigtigste medier.

Klatring … på vandfaldet

Spejle er én ting, men hvem har nogensinde hørt om at klatre op ad et vandfald? Hvert år kommer tusinder af eventyrere fra hele verden til Rjukan og Vestfjorddalen for at udleve denne passion. Området omkring byen er det perfekte sted for disse entusiaster, der klatrer op ad de frosne kaskader. Der ligger næsten 200 vandfald af forskellig størrelse inden for 20 kilometer! De er som regel nemme at nå frem til. Der er ingen risiko for, at de smelter, for solen viser sig ikke i dalen i adskillige måneder.

Telemark in Winter_11
En Rjukan-specialitet – vandfaldsklatring. Foto Anders Gjengedal/VisitNorway.com

Turistindustrien ser denne sport som en stor mulighed for udvikling. Rjukan Isfestival afholdes her, som regel i februar. Nye anlæg for klatrere,  som eksempelvis Climb Inn, bliver bygget. Ud over overnatningsmuligheder tilbyder de også isklatringstimer. Man kan vælge et etdageskursus for begyndere eller et seksdageskursus for begyndere eller let øvede.

En rejse over havet

Hvordan når vi hertil? Når vi stiger af Fjord Line-færgen i Langesund, er vi allerede i Telemark. Vi kan nå til områdets hjerte – Rjukan – på tre timer. Afstanden er omkring 160 kilometer. Før vi sætter fod på det norske land, må vi rejse til søs gennem Skagerrak på dækket af de nye, ultramoderne færger MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord. Overfarten fra Hirtshals tager fire og en halv time.

Mens man er i Telemark, kan man også besøge Oslo, der ligger blot to timers kørsel fra Langesund. Det er kun nødvendigt at indregne en enkelt ekstra dag for at kunne se begge fantastiske områder – sådan en lejlighed bør ikke gå til spilde!

Telemark er et herligt sted. Lad os bevise det med endnu et sjovt lille faktum om Rjukan. Det lokale gymnasium har Norges, og måske endda verdens, eneste ”isklatringslinje”. Tiderne skifter, men passionen for vinterinnovation ser ud til at være et indgroet karaktertræk ved Telemarks indbyggere…