RegisterStep 1 of 4

Become member

Our way to appreciate traveling with Fjord Line. Fill in the form to become a member.

* Valid mobile phone number is required.
Example: +47 900 00 000 or +46 70 00 00 00 00

Hemsedals comeback-bilde

Norge, hop, ski og snowboard

Om forfatteren-bilde

Om forfatteren

Morten Ståle Nilsen er journalist, kritiker og forfatter, han bor i Oslo. En ivrig langrendsløber i hans barndom, han nyder sta... Read more

Number of votes:

Hemsedals comeback

Hemsedal er kendt som «festen på pisten». Og festen er lige blevet endnu bedre.

Midt i 2000’erne fik Hemsedal ry for at være “lastens hule”, den norske udgave af «spring break» på ægte amerikansk manér, som Myrtle Beach, South Carolina. Eller en vinterudgave af Magaluf.

Bekymrende historier

Aviserne bragte den slags historier, der får forældre til at blive bekymret: Hemsedal, hed det sig, var blevet et døgnåbent festorgie, der ikke var andet end fulde mindreårige og slagsmål mellem de lokale og forkælede bandana-bærende knægte fra det vestlige Oslo, der var begyndt at anse stedet for at være deres egen private legeplads.

Var Hemsedal langsomt ved at miste sin plads i hjertet på de mere kvalitetsbevidste alpin-entusiaster? Var det blevet overtaget af selvtilfredse, rige teenagebøller?

Det ville have været en skam, eftersom Hemsedal uden tvivl er en af ikke blot Norges men hele Europas bedste ski-destinationer. Noget måtte gøres. Og gudskelov var der nogen, der gjorde noget.

Hems2
OP PÅ SKIENE!: Hemsedal er mere familievenligt, end du tror. (Foto: Kalle Hägglund/SkiStar).

Roligere og renere

Det er ikke, fordi Hemsedal er gået fra at være en af sportens vildeste fester til et kedeligt sted for «de fine».

Det er ikke blevet «disneyficeret» eller frataget sin gang-i-byen-charme.

Hemsedal er stadig det foretrukne skisportssted for de unge, der ser afterski-festen som værende lige så vigtig som dagen ude på pisterne. Men det har lært at beherske sine vulgære, mere dekadente instinkter, så Hemsedal er blevet et mere sikkert, roligere og renere sted.

De lokale virksomheder har lært at lade være med at markedsføre stedet som fjeldenes Babylon. Og vigtigst af alt har afterski-stederne, pubberne og klubberne og restauranterne, hævet minimumsalderen for udskænkning af alkohol. I dag skal man være mindst 25 år for at leje en lejlighed eller hotelværelse. Disse forholdsregler har haft en næsten magisk virkning.

Hems1
EVENTYRLANDSKAB: Hemsedal, det hvide paradis. (Foto: Kalle Hägglund/SkiiStar)

Vild skønhed

Det skal vi være taknemmelige for. For Hemsedal, der ligger i Hallingdalen i fylket Buskerud midt mellem Oslo og Bergen (og omkring tre til tre og en halv times kørsel fra begge byer), er en vild skønhed, der afgjort er et besøg værd, selv for de, der ikke kunne drømme om at spænde ski på fødderne.

Men lad os lige nu – det er jo den tid på året – rose Hemsedals efterårs- og vinterstemning til skyerne. Snesæsonen. Skisæsonen.

Det alpine anlæg selv hedder Hemsedal Skisenter, og det er åbent fra november til maj. (Man kan komme dertil med bus, tog og bil – eller en kombination). Stedet kan prale af 47 styrtløbsbakker af varierende sværhedsgrad og 21 skilifte. Det højeste præparerede sted er – nåja, ret højt. Helt præcist 1.405 meter over havets overflade, det højeste i hele Norge.

Der er fire parker til snowboard. Langrendsentusiasten kan nyde 120 behagelige kilometer med de smukkeste skråninger gennem skove og dale og yderligere 90 kilometer i fjeldet. De bliver præpareret på ny hver eneste dag.

Selv for skøjteløbere er der noget at byde på. Og dem, der kunne få lyst til en tur på hundeslæde. Der er mere end 40 undervisere til rådighed for Hemsedals gæster. De underviser både børn og voksne på alle niveauer.

Det er ikke noget under, at Hemsedal så tit har vundet den eftertragtede titel som Norges bedste ski-destination.

Hems5
HEMSEDALS NATTELIV: Efter en lang dag med sjov pÃ¥ ski – byder Hemsedal pÃ¥ mere sjov. Skistua pÃ¥ Hemsedal Skisenter. (Foto: Kalle Hägglund/SkiStar).

Festen slutter aldrig

Og festen? Den er stadig i gang. Den er bare mere sikker og mere åben for andre, end den var i Hemsedals vildeste år.

Der er talrige valgmuligheder: Afterski-diskoteket på Skarsnuten Hotel er legendarisk. Bar(t) kan bryste sig af seks barer. Champagneria Montana er en lokal udløber af den yderst populære Oslo-klub Champagneria, et tapas- og champagnested af de bedre.

Elgen Bar på Skogstad Hotel er en mindre selvhøjtidelig mulighed, der er perfekt til de aftener, hvor man bare har lyst til at få en øl fra et af de lokale bryggerier og se noget fodbold. Hollvin Afterski og Skistua er stolte af deres livemusik. Uanset, hvad du ønsker, finder du det i Hemsedal.

Hemsedal er altså stadig «festen på pisten». Og nu om dage er alle inviteret.

Hems3
EFTER EN PERFEKT DAG: Bevis på vellykkede aktiviteter. (Foto: Kalle Hägglund/SkiStar)