RegisterStep 1 of 4

Become member

Our way to appreciate traveling with Fjord Line. Fill in the form to become a member.

* Valid mobile phone number is required.
Example: +47 900 00 000 or +46 70 00 00 00 00

Fjordnorges feriehits-bilde

Vandfaldet Brudesløret, Geirangerfjorden. Foto: Øyvind Heen - Visitnorway.com

Number of votes:

Fjordnorges feriehits

Det siger sig selv: Kombinerer du begreberne ‘ferie’ og ‘Norge’, vil du altid ende ved fjordene.

Forfatter: Zbigniew Karlic

De norske fjorde er det mest fantastiske eksempel på denne type kyst, med dens rige og fascinerende kultur. Men hvor bør man starte sine oplevelser i dette enestående land? Valget er ikke så let endda. Dette er jo netop en af verdens smukkeste turistregioner. Vi håber, at du kan bruge listen herunder med en top ti over feriehits til at gøre planlægningen af din tur til Fjordlandet i Norge langt lettere.

Før vi sætter fod på det norske land, skal vi på en eller anden måde nordpå. Der er adskillige muligheder, men i alle tilfælde – hvis vi rejser med bil – bliver det før eller siden nødvendigt at tage færgen over. En af de mest interessante muligheder er at rejse gennem Tyskland og Danmark for at komme til Hirtshals Havn i Nordjylland. Fjord Lines færger afgår fra den lokale terminal, og du kan vælge mellem hele fire destinationer i Norge.

Du kan vælge en hurtig tur gennem Skagerrak med Fjord Line Express og komme til Kristiansand med bil- og passagerkatamaranen HSC Fjord Cat, der er en af verdens hurtigste færger. Den næste del af rejsen mod fjordene er en tur gennem Telemark.

Den anden mulighed er et cruise til Langesund. Det er en ny og interessant løsning, hvis du gerne vil besøge Oslo og kysten langs Oslofjorden. Den tredje havn er Stavanger, og den fjerde – og den mest interessante for turister på vej til fjordene – er Bergen, Fjordnorges hovedstad.

Fjord Norway_1
Bergen. Fjordnorges hovedstad. Foto: Jan M. Lillebø/Bergen Tourist Board – VisitBergen.com

Hvorfor er Bergen den mest interessante mulighed? Først og fremmest kan man bruge cruiset til at hvile ud efter køreturen. Ud over en behagelig kahyt byder færgen på en lækker middag, underholdning og sjov. Og dagen efter vågner vi i hjertet af Bergen! Vi kan blot trække i skoene og besøge byen eller fortsætte vores rejse.

Det er værd at nævne, at Fjord Lines flåde i 2013 blev udvidet med to ultramoderne søsterfærger – MS Bergensfjord og MS Stavangerfjord, der sætter en ny standard for færgesejlads på Skagerrak.

Nu ved vi, hvordan vi kommer til Norge. Men hvad skal vi se ved fjordene?

Bergen – porten til Fjordlandet

Som det passer sig for en regions hovedstad, er Bergen et godt sted at starte – mange af vestkystens turistattraktioner ligger ikke langt herfra. Det er en by med atmosfære, hvor stemningen af at være i en afsides verden blander sig med historiens ånd. Den gamle hanseatiske bydel Bryggen er en turistmagnet. I Hanseforbundets storhedstid var Bergen en af denne organisations mest magtfulde centre, og adskillige spor efter den hanseatiske fortid har overlevet til i dag.

Fjord Norway_2
Bryggen i Bergen. Foto: Sónia Arrepia/Visitnorway.com

Besøgende henrykkes over Bryggens træhuse, træfortove og 61 bygninger af enestående kulturel værdi. De ældste stammer fra det 18. århundrede. Deres værdi understreges af det faktum, at Bryggen kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 1979.

Det mest berømte fiskemarked i Norge – Fisketorget – ligger i Bergen. Her finder du ogsÃ¥ det smukke friluftsmuseum Gamle Bergen og de henrivende træbygninger i den gamle del af byen. PÃ¥ din vej gennem Fjordlandets hovedstad bør du gÃ¥ pÃ¥ oplevelse i denne trælabyrint – nogle af gaderne er sÃ¥ smalle, at der knap er plads til én person… Hvis du lider af klaustrofobi, vil det være bedre at tage turen op pÃ¥ Fløyen-fjeldet, som knejser over Byfjordens vande i en højde af 320 meter. NÃ¥r man er nÃ¥et til tops med kabelbanen Fløibanen, kan man nyde byen nærmest i fugleperspektiv.

Det er muligt at komme endnu højere op, til Ulriken, med gondollift. Her kan vi se på Bergen fra en højde af 643 meter. Hvis vejret er dårligt, er der flere fantastiske museer i Bergen. Vi anbefaler især kunstmuseer som KODE, som har den andenstørste samling af Edvard Munch-malerier.

Norge “i en nøddeskal”

En tur kaldet “Norge i en nøddeskal” er et stort hit blandt turister.

I løbet af blot en enkelt dag kan vi nå at se en række topattraktioner, der samtidig udgør selve essensen af Norge.

Der er adskillige valgmuligheder, men vi anbefaler heldagsturen Bergen-Voss-Gudvangen-Flåm-Myrdal-Bergen.

Hvad oplever man så på turen? Først en køretur med den berømte Bergenbane. Så en bustur og færgeoverfart fra Gudvangen til Flåm gennem en af verdens smukkeste fjorde – Nærøyfjorden. Fjorden er blot 250 meter bred på det smalleste sted og er på UNESCOs Verdensarvsliste. Flåm byder turister velkommen med endnu en attraktion: en køretur med Flåmsbanen. Det er verdens stejleste jernbane med normal sporvidde, med endestation i Myrdal. Det bør være nok at sige, at den er 20 kilometer lang, og at toget bestiger en højdeforskel på 863 meter!

Skiløb om sommeren og en gåtur over Folgefonna-gletsjeren

En tur til gletsjeren er et af de vigtigste elementer af turen til Norge. I Fjordnorge er der mange attraktioner, der drejer sig om sne og is selv midt om sommeren, særligt på de mange tunger, der udgår fra Jostedalsbræen – den største gletsjer i det kontinentale Europa.

Men Folgefonna-gletsjeren, der ligger næsten i hjertet af Fjordnorge, er langt lettere at nå frem til.

Reiz& Noorwegen AutoTrip van Bergen naar Stavangen met Bas van Oort
Folgefonna – sommeroplevelser pÃ¥ en gletsjer. Foto: Folgefonni Breførarlag

Erfarne guider tilbyder vandreture med forskellige sværhedsgrader ned ad turistruterne. På gåturen over ismasserne med klatrejern, sele, hjelm og isøkse i hånden kan du beundre fjordene, der glitrer i horisonten, søer og snedækkede fjeldtoppe. Har du mod på det, kan du også prøve isklatring. Skiløbere vil formodentlig blive draget af sommerskicenteret Folgefonn Sommar Skisenter, der kun er åbent fra forår til efterår.

Langfoss-vandfaldet – verdens smukkeste vandfald

Hvis Norges smukke vandfald er den eneste grund til, at du overvejer at besøge Norge, er det absolut turen værd. De er lige så smukke som fjordene, men de nævnes langt mindre.

Deres enestående kvalitet underbygges af det faktum, at ifølge webportalen for vandfaldsentusiaster – World Waterfall Database, der har udgivet en liste over de 100 smukkeste vandfald i verden – ligger mere end 20 af disse vandfald i Norge! Og vigtigst af alt – Langfoss-vandfaldet, der ligger i Fjordnorge, anses for at være det mest fantastiske vandfald på kloden!

Vandfaldet virker helt overnaturligt med sin imponerende højde på 612 meter. Det synes korrekt at sammenligne det med et slør, der bugter sig ned over klipperne. Den enorme mængde vand, der flyder gennem Langfoss, er ikke mindre imponerende. Og nok så vigtigt: det er meget nemt at komme dertil. E134-vejen krydser det inden dets udløb til Åkrafjorden. Der er en udsigtspost på den hårde yderrabat, hvor du kan beundre Langfoss fra dets bedste side.

Stavanger – sildens og oliens by

Fjordnorges næststørste by er hovedbyen for Norges olieindustri. Det er derfor ikke sÃ¥ underligt, at oliemuseet er det mest spændende og mest besøgte sted. Norsk Oljemuseum ligger i en moderne bygning, der minder om en olieplatform. Efter sigende pÃ¥stÃ¥r arkitektureksperter, at ingen anden bygning i Norge har en form, der sÃ¥ tydeligt viser bygningens formÃ¥l …

Fjord Norway_6
Gamle Stavanger. Foto: Terje Rakke/Nordic Life AS/www.fjordnorway.com

Før Stavanger trådte ind i industrialderen, var byen kendt for sildefiskeri og –forarbejdning. Takket være fiskeri, handel og senere skibsbyggeri blev indbyggerne rige, og de fortsatte med at udvikle byen. Købmandshuse i træ bevaret i fortrinlig stand bærer vidnesbyrd om disse tider. Det billedskønne friluftsmuseum Gamle Stavanger med over 170 bygninger, der stammer fra omkring 1900-tallet, er også et besøg værd.

Preikestolen, eller Prædikestolen

Nær Stavanger, op ad vandene i en af de smukkeste norske fjorde – Lysefjorden – rejser en klippe sig (næsten lodret) op til en højde på 604 meter. Klippen hedder Preikestolen, og det vil absolut være svært af finde en bedre sammenligning. Øverst på klippen er et rektangulært plateau på 600 m2, som i kombination med de stejle sider får klippen til at minde om en gigantisk prædikestol eller talerstol.

Har man mod til det, kan man kravle hen til kanten af klippen og få mulighed for at se ned på Lysefjorden, som fuglene ser den.

Fjord Norway_8
Preikestolen og Lysefjord. Foto: Terje Rakke/Nordic Life AS – Visitnorway.com)

Preikestolen er i sig selv en seværdighed. Er man på rejse i Norge, er det umagen værd at tage en omvej på flere hundrede kilometer for at klatre op på Prædikestolen. Lonely Planet-forlaget har den på sin liste over de ti mest fantastiske, smukke steder i verden, så det ville være en skam at springe sådan en seværdighed over.

Urnes stavkirke

Stavkirker har i århundreder været en karakteristisk del af norsk arkitektur. Det er træbygninger med et skelet af lodrette søjler, der holdes sammen af de planker, der udgør væggene. Der bruges ingen søm til at bygge dem. Kirkerne er kristne, men de hedenske motiver er også synlige. I middelalderen var der mere end tusinde kirker, men blot 28 er bevaret.

Fjord Norway_9
Urnes stavkirke. Foto: Terje Rakke/Nordic Life AS/Fjord Norway AS)

Blandt dem er Urnes stavkirke, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Denne kirke, som er bygget ved bredden af Lustrafjorden i det 12. århundrede, er unik både fra et arkitektonisk og et historisk synspunkt. Det er en af de ældste bevarede kirker, og dens interiør er et flot eksempel på datidens kunstneres håndværksevner.

Geirangerfjord

Den smukke Geirangerfjord er også på UNESCOs Verdensarvsliste. Geirangerfjord er et af de motiver, der anvendes mest, når Norge skal markedsføres. Fjorden ligger mellem majestætiske fjelde og næres af kraftige vandfald, og den er hovedattraktionen for passagererne på de luksuslinere, der kaster anker her i sommersæsonen.

Fjord Norway_11
Geirangerfjord. Foto: Per Eide/Visitnorway.com

Men det er ikke nødvendigt at bestille et dyrt krydstogt for at beundre synes af Geirangerfjord fra vandsiden.

Det kan man nemlig gøre på en almindelig færgeoverfart (fx fra Geiranger til Hellesylt eller Valldal). Der er de billedskønne vandfald Brudesløret og De syv søstre næsten så tæt på, at man kan røre dem. Fra skibsdækket kan man også tydeligt betragte husene, der er bygget højt oppe på bjergskråningerne. Nu om dage er de fleste forladte, men synet giver et indtryk af, hvor hårdt livet i denne del af Norge var for mange år siden.

Trollstigen – en udfordring for turens chauffør

Den anses for at være en af verdens smukkeste men også en af verdens sværeste vejstrækninger. Den fotograferes lige så ofte som Geirangerfjord. Navnet i sig selv – som på norsk bogstaveligt talt betyder Troldens Stige – er tydeligt bevis på de kræfter, der er i spil her. Trollstigen er anlagt nær Åndalsnes i det vestlige Norge. Nu om dage er den en af de Nationale Turistruter. Disse ruter er blevet nøje udvalgt – langs dem kan turister nyde nogle af de smukkeste udsigter og særligt spændende turistattraktioner.

Fjord Norway_13
Trollstigen. Foto: Terje Rakke/Nordic Life AS/Fjord Norway AS

Trollstigen udgøres af 11 snævre sving, dels skåret ud af klippen, dels hængende på klippeafsatser, som fører til en højde på 858 meter over havets overflade.

Under køreturen på denne vej vil turisterne opleve en fantastisk udsigt, men de vil også opleve en god portion adrenalin.

Køreturen ned ad vejen er særligt svær, og når en af de mange busser, der kører ad denne rute, nærmer sig, kommer følelserne virkeligt i kog. Det er kun muligt at køre ruten om sommeren. Fra oktober til maj hersker troldene enevældigt her.

Ålesund – charmen ved norsk egenrådighed

Da en storbrand ødelagde Ålesund fuldstændigt i 1904, virkede det ikke, som om denne tragedie ville føre noget som helst godt med sig. Mere end 850 bygninger, hvoraf størstedelen var af træ, brændte ned, og mere end ti tusinde af byens indbyggere blev hjemløse. Interessant nok døde kun en enkelt person, på trods af katastrofens omfang. Det var en ældre dame, som boede ved siden af … brandstationen.

Fjord Norway_14
Ã…lesund. Foto: Terje Rakke/Nordic Life AS/Fjord Norway AS

Der blev taget en beslutning om at genopbygge byen, men denne gang i mursten. Den blev designet i den dengang berømte Art Nouveau-stil, og hver eneste bygning blev en seværdighed i sig selv. På den måde blev byen et meget specielt sted i Norge – centrum er en yndet turistattraktion. En anden af Ålesunds fordele er dens smukke placering. Den ligger på en ø og er omringet af Sunnmørsalpernes tinder.