RegisterStep 1 of 4

Become member

Our way to appreciate traveling with Fjord Line. Fill in the form to become a member.

* Valid mobile phone number is required.
Example: +47 900 00 000 or +46 70 00 00 00 00

Når familien skal samles …-bilde
Om forfatteren-bilde

Om forfatteren

Morten Ståle Nilsen er journalist, kritiker og forfatter, han bor i Oslo. En ivrig langrendsløber i hans barndom, h... Read more

Number of votes:

Når familien skal samles …

Det største, mest familievenlige og mest velfungerende skisportssted i Norge? Det er Trysil.

«Sådan nogle fjeldaber»!

Danskernes øgenavn for nordmændene – ja, ja, vi ved godt, det er kærligt ment – påpeger det eneste, Danmark måske for alvor mangler: En vis topografi.

Danmark er, som nordmændene udtrykker det, «fladt som en pandekage». Ikke andet end vandrette, vidtstrakte, jævne flader. Du vil nok kunne give os ret i, at det er fuldstændig perfekt til cykling og andre sysler, der helst skal være uden alt for mange strabadser. Men hvad angår mere vovede sportsgrene? Der mangler der lidt.

Trysil1
VINTERLANDSKAB: Pudderagtig sne og spænding, der får hjertet til at hamre, i Trysil. (Foto: Ola Matsson/Skistar)

«Spænding, der får hjertet til at hamre»

Det er et ømt punkt, ser du. Og det vil det blive ved med at være, i hvert fald indtil «verdens største skikuppel» – den enorme, hvælvede, snefnugsformede bygning, man har foreslået at bygge i udkanten af Randers – bliver sat i værk.

Indtil da må danskerne rejse ud for at tilfredsstille deres alpine behov. Og tag ikke fejl: Mange skandinaver, inklusive danskerne, har sådan et behov. Det at spænde skiene på, trække hjelmen på, tage brillerne på – det er noget, der ligger dybt i folkesjælen på os her i det kolde nord.

Langrendsski er fint nok. Men vil du have spænding, der virkeligt får hjertet til at hamre, kræver det et bjerg. Og helst et stort et. Du kan selvfølgelig rejse til de dyre luksusskisportssteder i Frankrig og Schweiz. Men et mere fornuftigt valg vil være at besøge jeres gode naboer i nord.

Du er meget velkommen – vi «invaderer» jo også jeres kyster hele sommeren.

Trysil2
SJOV I VINTERSOLEN: Landskab à la Trysil. (Foto: Ola Matsson/Skistar)

«Skiløbets vugge»

Det mest fornuftige sted at tage hen i Norge kan meget vel være Trysil, som – nok fuldt fortjent – anser sig selv for at være «skiløbets vugge». Trysil er en beskeden kommune (befolkning: 7.000) blot to og en halv times kørsel fra Oslo, og stedet har traditionelt været mest berømt for skovbrug og landbrug og, en tand mere eksotisk, elge.

Men i de senere år har antallet af vinterturister overgået selv antallet af elge. Det enorme Trysilfjeld er blevet forvandlet fra – tja, et ganske almindeligt norsk fjeld, til landets største skisportssted (solgt til det svenske firma Skistar i 2005 for 241 mio. NOK, men det skal vi ikke tale mere om).

Lidt tal: 

Toppen af Trysilfjeldet er 1.132 meter over havets overflade.

Der er 31 skilifte, inklusive seks børnelifte (kapacitet: mere end 35.000 personer i timen) og 66 styrtløbspister med en samlet længde på 70 kilometer.

Der er næsten hundrede kilometer smukke langrendsløjper, skåret ud af den hvide pulveragtige sne.

Ifølge en artikel i den norske avis Dagens Næringsliv er Trysilfjeldets årlige omsætning større end de andre norske skiløbs-hotspots som Hafjell, Kvitfjell, Norefjell, Skeikampen og Geilo tilsammen.

Så Trysil må gøre noget rigtigt.

Trysil3
SKATTEKORTET: Mulighederne er endeløse. (Skitter).

Mangfoldighed

Faktisk gør Trysil stort set alt rigtigt – tilmed på en overordentligt familievenlig måde.

Hvad enten du er til slalom eller styrtløb, snowboard eller freestyle, har Trysil noget at byde på. Og hvad enten du vil bo på hotel (der er nogle virkeligt lækre nogle), i lejlighed eller hytte – så har Trysil noget, der vil passe til dig. Der er mere end 25.000 sengepladser at vælge mellem i vintersæsonen, alle lige i nærheden af Trysilfjeldet.

Du er velkommen i Trysil, uanset hvor øvet du er. Hvis du slet ikke ved, hvordan man står på ski, eller har brug for at få genopfrisket dine evner, er der masser af kurser og «skiskoler», der hurtigt gør dig klar til bakkerne.

Området er eftertragtet blandt snowboardere med sine tre sne- og terrænparker. Men det vigtigste ved Trysil, mere end ved noget andet skisportssted i Norge, er mangfoldigheden: Der er 11 såkaldte sorte pister (ekspertbakker), 16 røde, 17 blå og 21 grønne (de sidstnævnte er ideelle til begyndere eller uerfarne).

Med andre ord: Det er den ideelle vinter-destination for hele familien, uanset om familiens medlemmer er «født med ski på fødderne» (som nordmændene ynder at spøge med, at de er) – eller blot ønsker, at de var.

Og husk. Skulle vinteren ikke vise sig i tide, kan du stole på, at Trysil finder snekanonerne frem.

Trysil5
SJOV OG LEG: For de små … (Foto: Ola Matsson/Skistar)
Trysil6
… og også for de store. (Foto: Ola Matsson/Skistar)